Råd i forhold til rejse og rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring.
Du skal således selv betale for rejsemedicinsk vejledning og vaccination enten hos os eller via en af de private rejsemedicinske klinikker.

Vær i god tid – visse vaccinationer skal gives over en måned før afrejse og nogle skal gives flere gange.

Du kan finde generelle råd om rejser samt se hvilke vacciner der anbefales til din rejsedestination på Statens Serum Instituts hjemmeside under rejsevaccinationer.

Såfremt du skal ud at rejse og er i tvivl om du er dækket mht. vacciner eller om du har brug for forebyggende malariabehandling eller har andre rejsemedicinske spørgsmål, skal du booke en tid ved vores klinikassistent Anne-Maj til rejsevejledning. 
En rejsemedicinsk konsultation koster 350 kr.
Såfremt du selv ved hvilke vacciner du skal have og ikke har brug for vejledning i forhold til vacciner, malaria og andre rejsemedicinske råd, skal du booke en tid til rejsevaccination ved vores klinikassistent Anne-Maj. Du skal selv medbringe vaccinerne til din aftalte tid. Vi anbefaler at du senest 1-2 uger før din tid skriver en mail til Anne-Maj med hvilke vacciner du skal have, så hun kan lave recepterne klar til dig. Kontakt herefter apoteket da nogle apoteker først skal bestille vaccinerne hjem, så der kan være leveringstid.
Vaccination i klinikken koster 200 kr. pr. stik.

PRISER:
Rejsemedicinsk konsultation 350,00 kr.
Vaccinationsgebyr 200,00 kr. pr. stik
Gebyr ved udeblivelse fra aftalt konsultation/vaccination 350,00 kr.