ONLINE RECEPTFORBYELSE:
Du kan anmode om receptfornyelse på din faste medicin online ved at trykke på ikonet Selvbetjening eller ved at benytte app’en “Min læge”.

Første gang du logger på E-portalen skal du oprettes som bruger. Følg vejledningen her.

RECEPTFORNYELSE HVIS DU FØLGES PÅ ET SYGEHUSAMBULATORIE ELLER HOS EN SPECIALLÆGE:
Hvis du følges for en sygdomstilstand på sygehuset eller hos en speciallæge skal du kontakte det pågældende sygehusambulatorie eller speciallæge for receptfornyelse – du har sikkert fået et kontaktkort hvor telefonnummeret står på. Dette er af hensyn til patientsikkerheden, idet ordinerende læge kan have lavet ændringer i din behandling som de endnu ikke har orienteret os om. Når sygehuset eller speciallægen afslutter dit forløb til videre behandling hos din egen læge, sender de os et afslutningsbrev med besked om din aktuelle behandling og videre plan. Herefter er det os som varetager den løbende monitorering og receptfornyelse.

ÅRSKONTROL:
De fleste sygdomme som behandles med fast medicin, bør monitoreres løbende for at sikre at du fortsat får den mest optimale behandling. Dette skyldes at sygdommen i sig selv, livstilsforhold og behandlingsmuligheder kan ændre sig over tid.
Vi tilbyder derfor en årskontrol ved lægen for de fleste sygdomme som behandles med fast medicin. I nogle tilfælde skal der tages forprøver hos klinikassistenten ca. en uge forinden. I forbindelse med årskontrollen sørger lægen for at forny dine recepter, så du har medicin frem til næste årskontrol.

Eksempler på sygdomme der hvor der anbefales årskontrol ved lægen. Kontakt sekretæren for tidsbestilling til årskontrol, så vi sikrer os at hun får tiderne booket korrekt:

  • Astma og allergi
  • KOL eller anden kronisk lungesygdom
  • Hjertekarsygdom fx forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, tidligere blodprop eller anden hjertesygdom
  • Sukkersyge
  • Stofskiftesygdom
  • Knogleskørhed
  • Kroniske smertetilstande
  • Psykiske tilstande fx angst og depression
  • ADHD
  • Hudsygdomme fx psoriasis eller børneeksem
  • Kronisk hovedpine
  • Demens
  • Vandladningsproblemer
  • Mavetarmsygdomme fx glutenallergi, kronisk forstoppelse og kontrol efter fedme-operation
  • P-pille årskontrol

FØLGENDE MEDICIN KAN KUN FORNYES VED KONSULTATION I KLINIKKEN:

  • Smertestillende medicin ud over panodil
  • Afhængighedsskabende medicin som fx sovetabletter og ADHD medicin

Klinikken udskriver IKKE medicinsk cannabis