OBS: Der er flere ændringer i klinikken under COVID-19, se under menupunktet NYHEDER og CORONA-EPIDEMI eller klik her.
Det gælder blandt andet vores åbne akutte konsultation som efter sundhedsmyndighedernes anbefaling er midlertidig lukket.
Under COVID-19 skal alle patienter ringe til klinikken for at aftale en tid til konsultation eller videokonsultation.

TELEFONEN ER ÅBEN ALLE HVERDAGE KL. 8.00-12.00
Hvor vores sekretær og praksisassistenter hjælper med tidsbestilling, receptfornyelser, svar og opfølgning.
Alternativt brug “Min Læge” app eller e-portalen til tidsbestilling, receptfornyelser, prøvesvar og emalkonsultation med læger og klinikpersonale.
AKUTTELEFONEN 25 96 00 18 ved akut uopsættelig behov for lægehjælp alle hverdage kl. 8-16 (fredag efter kl. 12 henvises til den lægeklinik der har vagten i lokalområdet, telefonnummeret oplyses på vores telefonsvarer).

PLANLAGTE BLODPRØVER ALLE HVERDAGE KL. 7.30 – 8.00
Book tid til blodprøvetagning ved vores klinikassistent af planlagte blodprøver bestilt af klinikkens egne læger eller af privatpraktiserende speciallæger. Kontakt klinikken hvis ikke du har modtaget mailsvar inden for 1 uge, medmindre andet er aftalt med lægen.

ÅBEN AKUT KONSULTATION ALLE HVERDAGE KL. 8.00 – 8.30 – pga. COVID-19 erstattet af videokonsultation (se nedenfor)
Hver morgen kl. 8.00-9.00 ser vi patienter med akut opstået sygdom eller akut forværring i sygdom, her kan du møde op uden forudgående tidsbestilling. For at vi kan nå færdig med de akutte patienter inden de planlagte tider starter kl. 9, skal du komme senest kl. 8.30. Læs mere om vores åbne akutte konsultation under menupunktet Praktisk info og Akut sygdom.

ÅBEN VIDEOKONSULTATION – Alle hverdage kl. 9.00 – 10.30:
Du logger på via den gratis app ”Min Læge” den dag du ønsker at foretage videokonsultation og venter i det virtuelle “venteværelse”.
Pia Krebs Hessellund har videokonsultation mandag og tirsdage samt fredage i ulige uger
Louise Søgaard Selmer har videokonsultation onsdage og torsdage samt fredage i lige uger
Uddannelseslæger har videokonsultation efter aftale

KONSULTATION EFTER AFTALE
Mandag-torsdag 8.00 – 16.00
Fredag 8.00 – 12.00
Fredage efter kl. 12 har vi fælles vagtordning med de andre lægeklinikker i lokalområdet. Ved akut sygdom på fredage i tidsrummmet kl. 12-16 kontaktes den lægeklinik der har vagten i lokalområdet, telefonnummeret oplyses på vores telefonsvarer.

Almindelige konsultationstider er efter aftale. Bestil en tid via hjemmesidens selvbetjening eller ved at kontakte sekretæren. Husk det gule sundhedskort.

KONSULTATIONER SOM IKKE KRÆVER TIDSBESTILLING

  • SKADER
    Ved akutte skader, som skal behandles samme dag fx ved et traumatisk sår der måske skal syes/limes eller ved stor mistanke til fraktur (fejlstilling, misfarvning, hævelse), kan du også møde op i klinikken uden at ringe først, så kigger vi på det hurtigst muligt. Det er ikke længere muligt at køre direkte i Skadestuen uden at være set af egen læge eller vagtlæge først. Husk det gule sundhedskort.
    Ved mindre skader hvor mistanken til fraktur er lille, anbefaler vi RICE (Ro, Ispakninger ca. 20 minutter ad gangen, Kompression og Elevation) og panodil ved behov samt vurdering næste dag i vores åbne akutte konsultation hverdage kl. 8.00-8.30. Husk det gule sundhedskort.
  • URINVEJSINFEKTIONER
    Vores klinikpersonale er oplært i diagnostik og behandling af ukomplicerede urinvejsinfektioner dvs. blærebetændelse uden feber eller flankesmerter hos en ellers rask kvinde og undersøgelse herfor kræver som oftest ikke tidsbestilling. Husk det gule sundhedskort.
  • KLAMYDIAPODNING
    Vores klinikpersonale er oplært i diagnostik og behandling af klamydia hos unge uden symptomer som har haft ubeskyttet samleje og ønsker tjek for klamydia. Du kan blive undersøgt herfor ved at møde op i klinikken uden forudgående tidsbestilling. Husk det gule sundhedskort.
  • VACCINATIONER
    Vores klinikpersonale er oplært i at vaccinere børn og voksne. Børnevaccinationer og andre aftalte vaccinationer kræver således ikke tidsbestilling i tidsrummet mellem kl. 9-14 (fredag dog til kl. 12). Der må påberegnes lidt ventetid. Husk det gule sundhedskort.